Vinsmagning den 27. april 2017

Vinsmagning den 27. april 2017

Vinsmagning d. 27 april 2017

 

Vi smagte 14 vine fra vores almindelige sortiment ved denne vinsmagning, og så blev der sørme også lige plads til seks andre vine, vi hver især havde taget med. De seks vine vi selv havde slæbt med, blev smagt blindt, de øvrige var kendte.

Vi startede med Steffen Prüm, Riesling Feinherb, 2014#. En vin vi selv har importeret og som vi er lidt stolte af. Fin frisk næse med lime, lovning om sødme og noget mineralsk. I smagen meget som duften, blot er sødme faktisk ret diskret, ikke overdreven. Den går også udmærket til mad, blot maden har et udtryk hvor sødme passer til, eksempelvis skaldyr.

Så fik vi Chablis, Fourrey 2015#. I næsen var der lyse fersken noter, grønt æble. I smagen tør og rank, med et mineralsk udtryk, og igen de grønne æbler. Fin vin.

Sammen med Chablis’en fik vi hvid Maconnais, Domaine Bernollin Bourgogne Blanc, Sous la Roche, 2015#. Som ventet var denne vin mere fyldig og cremet i sit udtryk. I næsen var der litchi, ferskner, smør, et strejf af nødder, fennikel, fadpræg. I munden var vinen mere blød og cremet end chablis’en, men på ingen måde bamset. Rigtig dejlig vin.

Så kom der et sæt Sauvignon Blanc’er. Den første var Girlan, Sauvignon Blanc, Flora 2015#. I næsen tomatblade, parmesan, fersken. I munden fersken og en relativt cremet tekstur. Flot vin.

Jeg selv foretrak dog den noget billigere New Zealandske Sauvignon Blanc, Two Peaks, 2016#. Næsen var super aromatisk med stikkelsbær, modne ribs, solbærblade og passionsfrugt. I munden mest lidt let fersken og et lidt lettere udtryk end Cuvee Flora.

 

Til Frankrig

 

De næste to vine, var et klassisk sæt, nemlig en bourgogne og en bordeaux overfor hinanden. Domaine Bernollin, Les Corbaisons, Bourgogne Rouge, 2014# var let og fin med god sødme og krisebær i smagen, næsen var klassisk med kirsebær, kirsebærsten, søde toner og lidt læder.

Bordeauxen var anden vinen fra Chateau Cantemerle, nemlig Les Allees de Cantemerle 2010#. Denne vin havde selvfølgelig et helt andet udtryk, den havde en næse med mørke bær, solbær, tobak, lidt muld, fad, toner af grafit, i smagen saft, kraft og syre. Vinen er ung endnu og der var derfor ikke megen sødme eller cremethed. Den kan dog godt drikkes nu, hvis den serveres til mad og for lidt luft.

Herefter kom et sæt med to Rhone vine. Første vin var Coteaux des Travers, Char a Vin, Cotes du Rhone, 2015#. Flot vin med en nærmest flamboyant næse med Kirsebær konfiture, søde toner og frugt drops. Helt klart aromatisk til kanten. I munden god sødme, passende syre, let tannin, lidt vanilje toner (aner ikke hvor vanilje-elementet kommer fra…).

Den anden vin var en super flot syrah baseret vin fra det nordlige Rhone; Domaine Coursodon, Saint Joseph, Cuvee Silice, 2015#. Helt ung i udtrykket med solbær næse og god cremet mørk frugt i munden. Lækker, men trænger til lidt tid i kælderen.

Så fik vi tre italienere på stribe. Først Riecine, Chianti Classico, 2013#. Helt klart en favorit vin; flot moden næse, med læder, kirsebær, jordbær og et laktisk element. I munden sødme, syre, kirsebær. Helt klart en Chianti med et burgundisk udtryk. Chianti Classico bliver ikke meget flottere end denne.

Vi fik også Domini Veneti, La Casetta, Valpolicella, Ripasso, 2013#. I næsen kirsebær, noget lidt funky, måske endog en snert af pap (måske en lille bitte smule prop?). I munden bedre med nogen sødme, og god krisebærfrugt og fin cremethed. Måske er det bare svært at komme efter Riecine?

Den tredje italiener var Fratelli Alessandria, Priora, Barbera 2013#. Fin vin med Kirsebær og Kirsebærsten i næsen. God frisk syre og let frisk kirsebærfrugt i munden. Lækker vin.

 

Blindsmagning

 

Så gik vi videre til de seks blindsmagte vine.

Den første var Domaine Mallard, Corton Rognet, 2011. Når man skal beskrive bourgogne, taler man ofte om duftnoten medicinskab. Den her Cortons næse er nærmest definitionen på medicinskab. Bortset fra dette element, var der også god sødme og friskhed. Faktisk løb den ret let ned. Stor vin.

Sammen med Cortonen fik vi Brunello, Casanova di Neri, 2005. Brunelloen havde en vild mørk næse med nærmest voldsomme elementer af kød og vildt. Vinen havde god fylde og syre. Flot vin, som nogen nok ville finde for vild.

Herefter fik vi et sæt af modne vin. Den første var Chateaux Poujeaux 1994. Klassisk bordeaux med grafit, cedertræ og solbær i næsen. Smagen var klassisk bordeaux og faktisk bedre end man kunne vente, i lyset af årgangen (1994 er ikke en stor årgang i bordeaux).

Den anden vin i sættet var Comte Senard, Corton Les Paulands, 1999. Igen fik vi en rød bourgogne Grand Cru og fra Corton, men her i en mere moden udgave. Klassiske noter af muld, jordbær og læder i næsen, i munden blødhed, jordbær frugt og muld. Lækker.

Næste vin var væsentligt ældre end de øvrige, nemlig Villadoria, Barolo Riserva, 1969. Vinen var, som det passer sig for en moden barolo, helt lys i farven. I næsen var vinen svag og ret kraftigt oxideret, men smagsmæssigt var den faktisk forholdsvis god. Kortsagt meget gammel vin af mere kuriøs interesse – men spændende og stadig i nogen grad i live.

Sidste blindt serverede vin var Faustino, Gran Reserva I, 1995. I næsen laktiske elementer, lidt surdej og generelt alderspræg, men stadig intakt. Smagsmæssigt relativt let, stadig nogen frugt.

 

DESSERTVINE

 

Som afslutning på denne vinsmagning fik vi to søde rieslinger fra Steffen Prüm.

Først fik vi Spätlese, Erdner Treppchen, 2013#. I næsen lime, et touch af røg, i munden behagelig sødme og god støttende syre. Vinen er ikke påfaldende sød, og vil kunne gå til visse retter, f.eks. helt klassisk til Foie Gras og lidt mere modigt til Thairetter (med frisk lime, chili, kafirlime etc.).

Den sidste var Auslese, Sonnenuhr 2015#. I næsen var der igen lime, men også hyldeblomst, abrikos (frisk, ej tørret) og fersken. I munden er vinen markant sødere end den forrige vin, men stadig i smuk balance med en god syre, der holder det hele i fin balance. Lækker vin.

 

/Thomas Løkkebø

 

Note om uvildighed (eller mangel på samme). Vi sælger vin og er derfor per definition ikke uvildige. Vi prøver dog altid i vores smagenoter, at være fair og rimelige. Vi smager alle mulige vine, og selvfølgelig også vine som vi sælger. Vine vi har en direkte eller indirekte økonomisk interesse i, er markeret med # efter vinens navn.

Da de fleste af vinen er i vores almindelige sortiment, er der ikke givet point denne gang.